Børneskov.

Kobberkompagniet har leveret flere skilte til børneskove, her er vist nogle eksempler leveret til Kalundborg kommune, skiltene laves af kraftigt 1,5 mm. kobberplade hvorpå der påsættes vejrbestandig tekst af kraftig 3M film.
Standeren er af kraftigt 35 mm. kobberrør med 2 eller 3 ben efter størrelsen af skiltet, dette monteres ved nedstøbning i beton. 

Børneskov projekterne forløber typisk således at kommunen stiller et stykke jord til rådighed, hvorpå der bliver plantet et træ for hvert barn som er født i det indeværende år, træet bliver plantet af forældrene til barnet, som via lokal pressen er blevet gjort opmærksom på projektet og bedt om at kontakte kommunens tekniske forvaltning, som står for det praktiske i forbindelse med arrangementet, forældrene oplyser barnets navn og fødselsdato som sættes på et skilt der bliver opsat ved børneskoven og fortæller placeringen af års-træerne.
På selve dagen for plantningen er borgmesteren gerne med  og afslører skiltet, arrangementet dækkes af den lokale dagspresse.

Træerne som plantes er forskellige fra år til år og kommer fra den lokale planteskole, i nogle kommuner laves børne- skovene i samarbejde med de lokale Agenda21 grupper.

Agenda 21
I 1992 vedtog lederne fra knap 180 lande en dagsorden ( Agenda ) for det 21. århundrede.
Den går ud på, at landene hver for sig skal lave handlingsplaner for en bæredygtig udvikling i hele verden.

Bæredygtighed
En bæredygtig udvikling opnår vi ved at udnytte jordens ressourcer på en måde, der ikke gør menneskers og dyrs muligheder for at overleve ringere - og ved at sikre, at de ressourcer, vi bruger, er vedvarende eller kan genopbygges, det vil sige, ikke er i fare for at blive brugt op.

Kobberskilt for børn født i år 2000, års-træer plantet 2001.
Klosterparkvej, Kalundborg.

Kobberskilt for børn født i år 2001, års-træer plantet 2002.
Nyvangsparken, Kalundborg.

Kobberskilt for børn født år 2002, års-træer plantet 2003.
Lupinvej, Kalundborg.

www.kobberkompagniet.dk