| Hendes Majestæt
Dronningen har for første gang givet tilladelse til offentlig
adgang til en udstilling af Kongehusets enestående samling af køkkenkobbertøj
i Det Kongelige Køkken på Christiansborg Slot. Inden da har de
ca. 700-800 stykker kobbertøj været omkring Kobberkompagniet i
Kalundborg, hvor Kobbersmedemester Max Michael Jensen nænsomt
har renset, pudset og restaureret de mange spændende genstande.
Det Kongelige Køkken på Christiansborg Slot har ikke
tidligere været tilgængeligt for offentligheden, men med
Hendes Majestæt Dronningens tilladelse til offentlig adgang til
udstillingen bliver det nu muligt at se samlingen af køkkenkobbertøj,
der ifølge Ole Villumsen Krog - Hendes Majestæt Dronningens Sølvregistrator
og Det Kongelige Sølvkammers Kurator - er af en sjælden svær
og udsøgt kvalitet.
Alle former for køkkenudstyr
De mellem 700-800 stykker kobbertøj vejer i alt ca. 2000 kg
og omfatter alle former for køkkenudstyr, der kræves for at
kunne lave mad til 1000 gæster. De ældste stykker er fra
midten af 1700-tallet, de yngste fra 1921.
De smukke kobberredskaber vil fra den 9. oktober til den 20.
december være udstillet i Det Kongelige Køkken på
Christiansborg Slot sammen med en meget fin samling af kongelige
menukort fra det danske hof og fra udenlandske fyrstehuse.
Samtidig bliver det muligt at tage eksempler fra Det Kongelige Køkkens
opskriftsamling på gode og udsøgte retter med hjem.
Opskrifterne vil ligge fremme og kan tages gratis.
Nænsom restaurering
Kobbertøjet har ikke været i brug siden begyndelsen af
1950´erne, men nu har Kobbersmedemester Max Michael Jensen,
Kobberkompagniet i Kalundborg, med varsomhed renset, poleret,
restaureret og fortinnet forskellige dele, så der igen kan
laves mad i udvalgte gamle kobberkedler og bages postejer, tærter
og desserter i de talrige forme. Samlingen største stykker er
bouillonkedler, der kan rumme 100 liter, og under udstillingen
vil en af de store kedler være i kog med en dejlig bouillon,
som de besøgende kan smage på.
Spændende kulturhistorie
Max Michael Jensen så første gang de mange dele ved et besøg
i kælderen på Fredensborg Slot, hvor kobbertøjet var
opmagasineret. Sammen med direktør Ole Villumsen Krog og
kunsthistoriker Klaus Dahl fra Det Kongelig Sølvkammer blev
alle delene gennemgået og udvalgte dele, der var ret hårdt
medtaget kom med hjem på værkstedet til en prøveafrensning,
og polering. Resultatet var særdeles tilfredsstillende, så de
ca. to tons kobbertøj blev leveret på værkstedet i
Kalundborg, hvor det skulle behandles. Et par tyverialarmer sørgede
for sikkerheden, og det lokale politi blev kontaktet og lagde
ofte vejen forbi, mens arbejdet stod på.
I øvrigt er alle ting nøje registreret og fotograferet, og de
originale flotte stempler er med til at fortælle historie. Der
er både stemplet en kongekrone, et inventarmærke, vægt og årstal,
hvor den pågældende genstand er kommet ind i den kongelige
husholdning.
- Der er mange antikviteter imellem, og det er spændende at
have med tingene at gøre. En del af tingene er også stemplet
med gamle mesterstempler. Den håndværksmæssige kunnen har været
helt i top, og ind imellem kan man synes, at det er fantastisk,
at det gamle mestre har kunnet fremstille sådanne ting.
- En gammel form er f.eks. lavet af to stykker plade, hvor den
yderste er banket op og formet. Man kan stadig tydeligt se
hammermærkerne. Jeg tror faktisk, det ville være et problem at
at lave noget tilsvarende i dag, for der mangler viden om gamle
teknikker og ikke mindst håndelag, siger Max Michael Jensen og
viser nogle af de gamle ting, hvor man kan se, at der virkelig
er kælet for detaljen f.eks. ved. hanke og hængsler.
Det har man formentlig ikke skænket en tanke, da man
fremstillede dem. Det var brugsting til køkkenet, og detaljerne
var naturligvis i orden.
At kobber var et meget anvendt materiale hænger sammen med, at
metallet leder varme utroligt godt, og det er også et metal,
der et nemt at bearbejde, når man udgløder det.
Brunt af oxidering
og sort i bunden
Da mange kobbergenstandene var mere elle mindre påvirket af
tiden. Kobberet var brunt af oxidering efter måske 50-60 år,
hvor det ikke har været i brug. Nogle håndtag af jern var
temmelig rustne, og at genstandene havde været brugt til
madlavning fremgik tydeligt af de sorte bunde og den afslidte
fortinning indvendig. Skal kobber anvendes til madlavning er det
nødvendigt med en indvendig fortinning, ellers går der
sundhedsskadelige stoffer over i maden direkte fra kobberet.
Fem forskellige køkkenchefer har været og se på det gamle
kobbertøj, og de genstande, de kunne tænke sig at anvende ved
madlavning fremover, er alle blevet fortinnet indvendig, så det
fine udstyr kommer til ære og værdighed igen.
Forinden renses den gamle tinbelægning af. En ny belægning smøres
ud som en pasta, varmes op og fordeles dernæst med klude til en
ensartet belægning.
Det er virkelig håndarbejde, der ikke kan gøres på andre måder.
Forinden er det medtagne kobbertøj renset i et svagt syrebad
med bl.a. citronsyre og opvaskemiddel og dernæst poleret og
repareret, når det har været nødvendigt. Alt står nu flot
poleret, men gamle buler og andre brugsspor, er der naturligvis
ikke gjort noget ved. Det gør nemlig ikke noget, at man kan se,
at tingene har været brugt.
Det kobbertøj, man i dag kan købe til køkkenet, er typisk
fremstillet af kobberplade og rustfri stålplade, der er valset
sammen, og det ser fint ud, men har nok ikke helt det gamle
kobbers varmeledning.
Grundig kontrol
Efter den endelig behandling i Kobberkompagniet pakkes de færdige
dele i plastikposer, og al håndtering foregår med handsker på,
så metallet ikke løber an.
Hele processen i Kobberkompagniet har taget godt 6 uger fra
tidlig morgen til sen aften, og der har ikke været meget tid
til den normale produktion af dansk designede udendørslamper,
postkasser og andre eksklusive gaveartikler, så lageret blev næsten
tømt.
Kobberkompagniet har tidligere renoveret gamle kobbergenstande
bl.a. vejrhanen på Danmarks eneste femtårnede kirke - Vor Frue
Kirke - i Kalundborg. Den er faktisk ca. 21/2 meter høj.
Vejrhanen fik repareret gamle skudhuller og en hale, der var blæst
i stykker.
Både nyt og gammel
Kobberkompagniet blev etableret i 1990 af Max Michael
Jensen, der oprindelig er uddannet blikkenslager, der
specialiserede sig i kobber. Virksomheden er underleverandør
til Trip Trap i Hadsund og udfører også specialopgaver f.eks.
i forbindelse med renoveringer. F.eks. fremstilledes »gamle
gaslamper« i kobber men til elektrisk lys til herregården
Store Frederikslund ved Slagelse. Denne opgave løstes i samarbejde
med Raadvadsmeden, der fremstillede dele til fødderne i
smedejern.
Kobberkompagniet arbejder også for forskellige danske
arkitekter og har desuden sin egen design lampeserie, der sælges
til elinstallatører og belysningsforretninger.
Internetbutik
- Som firma er vi også nødt til at have en hjemmeside, og
vi har gjort meget for at finde de søgord, som er mest anvendt
i søgemaskinerne. Det har givet respons bl.a. på det tyske
marked, hvor vi sælger direkte til private og forhandlere. Vi
har også solgt til USA og Japan, og handelen går nemt, når
kunderne betaler med kreditkort.
Der er fire ansatte i virksomheden bl.a. Max Michael Jensen kone
Dorthe, der både klarer administration, men også praktiske
opgaver i produktionen.
Virksomhedens første lærling Martin Sørensen blev udlært som
kobbersmed med broncemedalje i 2001. Han er formentligt den første
kobbersmed, der er udlært i Danmark de seneste 20 år.
Kobbersmedeuddannelsen hører under uddannelsen ædelsmede - som
sølvsmede, guldsmede, metaltrykkere og gørtlere. Uddannelsen
foregår på Københavns Tekniske Skole, og Martin er nu svend i
virksomheden.
Max Michael Jensen er oldermand i kobbersmedelauget, der i dag
består af seks virksomheder i Danmark.
- Lauget stammet fra gammel tid, og i dag, hvor DS Håndværk
& Industri klarer de
mere arbejdsgivermæssige sider for os, samles vi en gang om året
til laugsforsamling og selskabeligt samvær og udveksling af
erfaringer. Er der opgaver, vi ikke kan klare, henviser vi
typisk til hinanden. I starten var hustruerne ikke med, men det har
de været de seneste år, fortæller Max Michael Jensen.
|
Dorthe Jensen i gang med pakke færdigt
kobbertøj til udstillingen på Christiansborg slot.
Max Michael Jensen med en kedel, der bærer
tydeligt præg af at være brugt i køkkenet.
Kobbersmedemester Max Michael Jensen;
Kobberkompagniet, ved nogle af de større
kobbergenstande fra Det Kongelige Køkken - inden
istandsættelse.
Figurerede geleforme med pibe før og
efter behandling.
Færdige kalotforme.
Eksempel på stempler: Kongekrone, årstal,
registreringsnummer og vægt.
Danmarks senest udlært kobbersmed fra
2001 Martin Sørensen med et pighvarfad, der skal
fortinnes indvendigt.
|
|