Det Kongelige Køkken på Christiansborg Slot har ikke tidligere været tilgængeligt for offentligheden, men med Hendes Majestæt Dronningens tilladelse til offentlig adgang til udstillingen bliver det nu muligt at se samlingen af køkkenkobbertøj, der ifølge Ole Villumsen Krog - Hendes Majestæt Dronningens Sølvregistrator og Det Kongelige Sølvkammers Kurator - er af en sjælden svær og udsøgt kvalitet.

Alle former for køkkenudstyr
De mellem 700-800 stykker kobbertøj vejer i alt ca. 2000 kg og omfatter alle former for køkkenudstyr, der kræves for at kunne lave mad til 1000 gæster. De ældste stykker er fra midten af 1700-tallet, de yngste fra 1921.
De smukke kobberredskaber vil fra den 9. oktober til den 20. december være udstillet i Det Kongelige Køkken på Christiansborg Slot sammen med en meget fin samling af kongelige menukort fra det danske hof og fra udenlandske fyrstehuse.
Samtidig bliver det muligt at tage eksempler fra Det Kongelige Køkkens opskriftsamling på gode og udsøgte retter med hjem. Opskrifterne vil ligge fremme og kan tages gratis.

Nænsom restaurering
Kobbertøjet har ikke været i brug siden begyndelsen af 1950´erne, men nu har Kobbersmedemester Max Michael Jensen, Kobberkompagniet i Kalundborg, med varsomhed renset, poleret, restaureret og fortinnet forskellige dele, så der igen kan laves mad i udvalgte gamle kobberkedler og bages postejer, tærter og desserter i de talrige forme. Samlingen største stykker er bouillonkedler, der kan rumme 100 liter, og under udstillingen vil en af de store kedler være i kog med en dejlig bouillon, som de besøgende kan smage på.

Spændende kulturhistorie
Max Michael Jensen så første gang de mange dele ved et besøg i kælderen på Fredensborg Slot, hvor kobbertøjet var opmagasineret. Sammen med direktør Ole Villumsen Krog og kunsthistoriker Klaus Dahl fra Det Kongelig Sølvkammer blev alle delene gennemgået og udvalgte dele, der var ret hårdt medtaget kom med hjem på værkstedet til en prøveafrensning, og polering. Resultatet var særdeles tilfredsstillende, så de ca. to tons kobbertøj blev leveret på værkstedet i Kalundborg, hvor det skulle behandles. Et par tyverialarmer sørgede for sikkerheden, og det lokale politi blev kontaktet og lagde ofte vejen forbi, mens arbejdet stod på.
I øvrigt er alle ting nøje registreret og fotograferet, og de originale flotte stempler er med til at fortælle historie. Der er både stemplet en kongekrone, et inventarmærke, vægt og årstal, hvor den pågældende genstand er kommet ind i den kongelige husholdning.
- Der er mange antikviteter imellem, og det er spændende at have med tingene at gøre. En del af tingene er også stemplet med gamle mesterstempler. Den håndværksmæssige kunnen har været helt i top, og ind imellem kan man synes, at det er fantastisk, at det gamle mestre har kunnet fremstille sådanne ting.
- En gammel form er f.eks. lavet af to stykker plade, hvor den yderste er banket op og formet. Man kan stadig tydeligt se hammermærkerne. Jeg tror faktisk, det ville være et problem at at lave noget tilsvarende i dag, for der mangler viden om gamle teknikker og ikke mindst håndelag, siger Max Michael Jensen og viser nogle af de gamle ting, hvor man kan se, at der virkelig er kælet for detaljen f.eks. ved. hanke og hængsler.
Det har man formentlig ikke skænket en tanke, da man fremstillede dem. Det var brugsting til køkkenet, og detaljerne var naturligvis i orden.
At kobber var et meget anvendt materiale hænger sammen med, at metallet leder varme utroligt godt, og det er også et metal, der et nemt at bearbejde, når man udgløder det.

Brunt af oxidering
og sort i bunden
Da mange kobbergenstandene var mere elle mindre påvirket af tiden. Kobberet var brunt af oxidering efter måske 50-60 år, hvor det ikke har været i brug. Nogle håndtag af jern var temmelig rustne, og at genstandene havde været brugt til madlavning fremgik tydeligt af de sorte bunde og den afslidte fortinning indvendig. Skal kobber anvendes til madlavning er det nødvendigt med en indvendig fortinning, ellers går der sundhedsskadelige stoffer over i maden direkte fra kobberet.
Fem forskellige køkkenchefer har været og se på det gamle kobbertøj, og de genstande, de kunne tænke sig at anvende ved madlavning fremover, er alle blevet fortinnet indvendig, så det fine udstyr kommer til ære og værdighed igen.
Forinden renses den gamle tinbelægning af. En ny belægning smøres ud som en pasta, varmes op og fordeles dernæst med klude til en ensartet belægning.
Det er virkelig håndarbejde, der ikke kan gøres på andre måder.
Forinden er det medtagne kobbertøj renset i et svagt syrebad med bl.a. citronsyre og opvaskemiddel og dernæst poleret og repareret, når det har været nødvendigt. Alt står nu flot poleret, men gamle buler og andre brugsspor, er der naturligvis ikke gjort noget ved. Det gør nemlig ikke noget, at man kan se, at tingene har været brugt.
Det kobbertøj, man i dag kan købe til køkkenet, er typisk fremstillet af kobberplade og rustfri stålplade, der er valset sammen, og det ser fint ud, men har nok ikke helt det gamle kobbers varmeledning.

Grundig kontrol
Efter den endelig behandling i Kobberkompagniet pakkes de færdige dele i plastikposer, og al håndtering foregår med handsker på, så metallet ikke løber an.
Hele processen i Kobberkompagniet har taget godt 6 uger fra tidlig morgen til sen aften, og der har ikke været meget tid til den normale produktion af dansk designede udendørslamper, postkasser og andre eksklusive gaveartikler, så lageret blev næsten tømt.
Kobberkompagniet har tidligere renoveret gamle kobbergenstande bl.a. vejrhanen på Danmarks eneste femtårnede kirke - Vor Frue Kirke - i Kalundborg. Den er faktisk ca. 21/2 meter høj. Vejrhanen fik repareret gamle skudhuller og en hale, der var blæst i stykker.

Både nyt og gammel
Kobberkompagniet blev etableret i 1990 af Max Michael Jensen, der oprindelig er uddannet blikkenslager, der specialiserede sig i kobber. Virksomheden er underleverandør til Trip Trap i Hadsund og udfører også specialopgaver f.eks. i forbindelse med renoveringer. F.eks. fremstilledes »gamle gaslamper« i kobber men til elektrisk lys til herregården Store Frederikslund ved Slagelse. Denne opgave løstes i samarbejde med Raadvadsmeden, der fremstillede dele til fødderne i smedejern.
Kobberkompagniet arbejder også for forskellige danske arkitekter og har desuden sin egen design lampeserie, der sælges til elinstallatører og belysningsforretninger.

Internetbutik
- Som firma er vi også nødt til at have en hjemmeside, og vi har gjort meget for at finde de søgord, som er mest anvendt i søgemaskinerne. Det har givet respons bl.a. på det tyske marked, hvor vi sælger direkte til private og forhandlere. Vi har også solgt til USA og Japan, og handelen går nemt, når kunderne betaler med kreditkort.
Der er fire ansatte i virksomheden bl.a. Max Michael Jensen kone Dorthe, der både klarer administration, men også praktiske opgaver i produktionen.
Virksomhedens første lærling Martin Sørensen blev udlært som kobbersmed med broncemedalje i 2001. Han er formentligt den første kobbersmed, der er udlært i Danmark de seneste 20 år.
Kobbersmedeuddannelsen hører under uddannelsen ædelsmede - som sølvsmede, guldsmede, metaltrykkere og gørtlere. Uddannelsen foregår på Københavns Tekniske Skole, og Martin er nu svend i virksomheden.
Max Michael Jensen er oldermand i kobbersmedelauget, der i dag består af seks virksomheder i Danmark.
- Lauget stammet fra gammel tid, og i dag, hvor DS Håndværk & Industri klarer de mere arbejdsgivermæssige sider for os, samles vi en gang om året til laugsforsamling og selskabeligt samvær og udveksling af erfaringer. Er der opgaver, vi ikke kan klare, henviser vi typisk til hinanden. I starten var hustruerne ikke med, men det har de været de seneste år, fortæller Max Michael Jensen.
 

Yderligere oplysninger om udstillingen - se under aktuelt på Kongehusets hjemmeside: www.kongehuset.dk

Kobberkompagniet er medlem af Kobbersmedelauget i Danmark og Dansk Antkvitets Conservator Laug.